CASE: TRIVSELSHUSET TANJA GUDIKSEN

INNOVATION: STRESSFOREBYGGELSE TIL VIRKSOMHEDER

Vi fik udviklet en prototype på en interaktiv seminarform mod folkesygdommen stress.

Dét fik TRIVSELSHUSET med sig…

  • Udvikling af nyt involverende format til stressforebyggelse i virksomheder.
  • Styrket kundetillid via brugerdreven udvikling med nordjyske virksomheder.
  • Test af prototypen med feedback.
  • Mulighed for nye kundesegmenter.

Dét fik kunstneren med sig…

  • Første partnerskabserfaring med konsulentvirksomhed
  • Brugerdreven udvikling via cases og dialog om stress.
  • Indsigt i virksomheders stressudfordringer.
  • Inspiration til egen kunst via manuskriptskrivning og fremstilling af stressramte, der skal generere refleksion og mod til at sige fra hos medarbejdere og ledere.

Dét fik Nordjylland med sig…

  • Ny metode til modvirkning af stress på nordjyske virksomheder – udviklet med private og offentlige virksomheder.
  • Redskaber til lokale medarbejderes stressrobusthed.
  • Styrkelse af lokale virksomheders stabilitet.

“Kunstneren tilføjer to dimensioner til stressbekæmpelse, fordi de kan levendegøre casen og gøre det muligt for medarbejderne selv at tage temperaturen på deres stressniveau.” 

Tanja Gudiksen,
Indehaver af Trivselshuset 

Udfordring

TRIVSELHUSET TANJA GUDIKSEN ønsker at udvikle en involverende seminarform til virksomheders stressforebyggende arbejde.
Trivselhuset arbejder med foredrag og 1:1 samtaler om forebyggelse og helbredelse af stress. Tanja Gudiksen har konstateret et behov for større og mere interaktive formater, hvor virksomhed og medarbejdere kan tage temperaturen på eget stressniveau i et beskyttet forum. Virksomhed og medarbejdere skal få fælles forståelse for symptomer på egen og andres stress og gøre det legitimt at sige fra i tide.

Videoen er optaget halvvejs i partnerskabet.

Hvad skete?

TRIVSELSHUSET indgik partnerskab med skuespiller Sune Christoffer Abel, Limfjordsteatret. Opgaven var at udvikle en scenisk fremvisning af stresscases, som medarbejdere og ledere sammen overværer og reflekterer over i forhold til egen situation. Visningerne kombineres med indledende videnoplæg og efterfølgende debat, hvor man diskuterer ud fra de viste cases – i stedet for at skulle tale om egen sårbare situation i et offentligt forum.
Scenerne blev udviklet på basis af casedialog med virksomheder og medarbejdere i Nordjylland og efterfølgende skrevet og spillet af Sune Christoffer Abel med instruktion af Gitta Malling, Limfjordsteatret.

Seminarformen er/skal efterfølgende afprøves.

Partnerskab

TRIVSELSHUSET TANJA GUDIKSEN

SUNE CHRISTOFFER ABEL
Skuespiller og manuskriptforfatter

Tak til Lars Horn / Baghuset, for foto af Limfjordsteatret, august 2014

De står bag

Artbizz Nord er en pulje under KulturKANten, en del af kulturaftale Nordjylland.
Puljen skal stimulere vækst for virksomheder og kunstnere i Region Nordjylland 2015-2016.
Artbizz er operatør for puljen – i første fase som del af Artlab.dk, nu selvstændigt
 Artbizz-logo-web-150px